Rumbidzai Mujena hjælper aids-syge i Zimbabwe

Tsatsawani Matsuvuke stønner og hiver hvæsende efter vejret.
»Jeg kan ikke trække vejret. Hjælp mig,« hvisker hun.
Rumbidzai Mujena løfter forsigtigt den 56-årige kvinde op fra liggende stilling, og lader hendes krop støtte på Rumbidzai Mujenas knæ. Den syge kvindes ansigt hviler mod Rumbidzai Mujenas brystkasse. Tsatsawani Matsuvuke hoster grønt slim op og falder sammen, da hun igen kan trække vejret.

En aids-syg krop
Tsatsawani Matsuvuke har aids. Hun ligger hyllet ind i tæpper og hvisker et nærmest uhørligt ja til Rumbidzai Mujena, da hun spørger, om hun gerne vil vaskes. Den frivillige henter lunkent vand og begynder at tage de løse klædningsstykker af den aids-syge kvinde. Hofteskål og ribben stikker ud, mens brysterne bærer præg af et liv, hvor otte børn er blevet ammet, til der ikke var mere.

Hjælp til vask
Den frivillige fra Røde Kors fortæller Tsatsawani Matsuvuke, at hun begynder med vaske ansigtet og håret. Sæben skummer, og Rumdidzai Mujena bevæger sig langsomt nedover med kærlige strøg.
Fødderne bliver vasket, men selv om Tsatsawani Matsuvuke har ligget uvirksom hen i månedsvis, kan et helt liv med madlavning over bål, tøjvask i floden to kilometer derfra og pløjning af familiens marker ikke vaskes af Tsatsawani Matsuvukes fødder.

Bed en bøn for mig
»Jeg fryser,« hvisker Tsatsawani Matsuvuke, da kluden til sidst har vasket hende i skridtet.
Hun får vaseline smurt ind over hele kroppen og giver et lille smil, da hun igen er pakket ind i rent tøj og tæpper. På ny overmandes hun dog af et kraftigt host, og da hun igen kan få vejret, kigger hun op på den frivillige fra Røde Kors:

»Bed en bøn for mig!«
Alle i hytten folder hænderne, mens Guds ord fylder rummet.

Nye forsyninger til næste besøg
Ude i middagssolens hede stråler går Rumbidzai Mujena i rask tempo tilbage til den lokale sundhedsklinik, hvor hun skal afrapportere, og hvor hun kan få nye forsyninger af sæbe, plastichandsker og medicin til det næste besøg.

Det værste er, når en voksen dør
Som frivillig i Røde Kors besøger Rumbidzai Mujena både aids-syge og børn, der er forældreløse på grund af sygdommen.
»Da jeg lige var begyndt at arbejde som frivillig for fem år siden, kom jeg nogle gange grædende hjem, fordi det simpelthen var så hårdt at besøge de meget syge. Det er stadig hårdt, og det gør mest ondt, når en voksen dør, fordi så er børnene helt alene. Bare det at den voksne er live – som Tsatsawani Matsuvuke – gør en forskel for børnene,« siger 36-årige Rumbidzai Mujena, som oveni i sine egne fire børn tager sig af sin søsters tre børn, efter søsteren døde af aids.

Ifølge Udenrigsministeriet og Unicef er 1,7 millioner mennesker i Zimbabwe smittet med hiv.