Indhold

  • Emneord:

Mobil Førstehjælp: Kender du definitionen på et hjertestop?

Mobil Førstehjælp kan hjælpe dig til at huske de vigtigste punkter i Førstehjælpen - gratis og hurtigt.

Få viden om alt fra hudafskrabninger og forstuvninger til alvorlige læsioner og hjertestop med Dansk Røde Kors’ nye, mobile førstehjælpsprogram.

Ansvarlig for denne side:
Julie Lorenzen

Oprettet: 25. maj 2009

Hvad gør du, hvis dit barn har drukket af klorin-flasken? Hvordan kan du hjælpe, hvis naboen bliver stukket af en bi? Hvordan skal du reagere, hvis kæresten forstuver foden på fodboldbanen?

Med Mobil Førstehjælp er hjælpen er lige i lommen

Nu kan du hurtigt få svar på, hvad du skal gøre, hvis ulykken rammer. Dansk Røde Kors har lavet en førstehjælpsguide, som alle danskere gratis kan downloade på mobilen - så er hjælpen altid lige i lommen døgnet rundt.

Guiden gennemgår 30 forskellige ulykkesscenarier og fortæller i ord og billeder, hvordan der skal gives førstehjælp.

Kun hver fjerde kan førstehjælp

Læge Peter Qvortrup Geisling er ambassadør på kampagnen. Og han mener, at der er god brug for at øge danskernes kendskab til førstehjælp.

”Kun hver fjerde dansker har et opdateret førstehjælpskursus. Derfor er førstehjælp på mobilen en rigtig god ide - for man har den altid lige ved hånden. Den viden, man kan downloade til sin telefon, kan bruges til rigtig meget - men erstatter naturligvis ikke et førstehjælpskursus, ” siger han.

Førstehjælp redder liv

Med Mobil Førstehjælp vil Dansk Røde Kors sikre, at flere danskere kan hjælpe hinanden, når uheldet er ude.

”Viden om førstehjælp sætter almindelige mennesker i stand til effektivt at redde liv og lindre smerte. Både i Danmark og ude i verden. Derfor har vi valgt at bruge nogle af de penge, Røde Kors’ frivillige samler ind, til at give alle danskere mulighed for at få mobil førstehjælp på deres telefon helt gratis,” siger Jutta Helles, der leder Dansk Røde Kors’ førstehjælpsarbejde.

  • Opfyldte siden dine behov - giv din karakter
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • (5 er bedst og 1 er dårligst)

Øjeblik, gemmer...

Tak, din karakter er modtaget

Relateret indhold